27 april, 2010

Nyt mål!!

Oven på gårsdagens indlæg, og lidt snak og support fra min dejlige forlovede, har jeg nu taget tyren ved hornene, og har tilmeldt mig et tri, så jeg har noget konkret at træne til. Tror måske at jeg lige i tiden er nødt til at gøre det således for at komme igang. Som sagt/skrevet, så gjort! Så nu er jeg registreret som deltagende ved Holstebro Triathlon (650/30/7.........), med hele 2 uger til at træne inden det går løs Kr. Himmelfartsdag, 13/5....... stupiditet??? Måske... ;-)

26 april, 2010

let bitter sæson-udsigt...

...som overskriften sikger, så ser det lidt småskidt ud for sæsonen '10. I know, vi er kun i April, men hvis det fortsætter som det har gjort indtil nu, så bliver det ikke til meget træning i år - i hvert fald ikke så meget som jeg havde håbet på. Jeg har en smule svært ved at finde tiden - indtil videre har jeg løbet mere end jeg har cyklet - og de folk der kender mig og mit hidtidige forhold til løb, ved at det siger ikke så lidt endda ;-) Men hey, lad os se - jeg gør mig tanker om at cykle til/fra arbejde - ikke hver dag, for Guds skyld, men måske 1, 2, 3, gange om ugen (til dem, der ikke kender mig, skal det lige siges at jeg møder klokken 04.00). Men som sagtm det tænker jeg lidt over - så må vi se om det fortsat bliver ved tankerne eller om jeg også får det ført ud i livet ;-) Anyways, så har jeg lige her til aften haft det sorte lyn ude på en lille trilletur - i den forbindelse kan vi skifte "lyn"-delen ud med noget knap så hurtigt... hehe... men rundt kom jeg da - og det var sgu alligevel fedt at køre på den sorte igen :-D

17 april, 2010

...jeg er her endnu... sådan da...

Yes!! Jeg overlevede - meeeeen... det holdt hårdt til sidst. Meget kan man sige, men bakkerne i Vejle og omegn skal ikke undervurderes!!! (og man skal nok heller ikke forsøge at forcere dem som sæsonopstart efter en vinter hvor man nærmest ikke har trænet...) Så nu sidder jeg her i bagklogskabens klare lys :) Men det var hyggeligt, interessant og så absolut hårdt! Vi startede med en nedkørsel ad Munkebjerg - ikke videre fornøjeligt, da jeg ikke er god til nedkørsler. Men vi kom ned, og bevægede os så i stiv modvind ind mod Vejle. Op mod Vejle Nord, gik det uden problemer med vinden i ryggen, og videre ud mod Askebjerg - og så skete det... een ad mine meget meget få (7-9-13) punkteringer efter glasskår og flere rummeter sand spredt ud over cykelstien i et sving... Nedkørslen mod Askebjerg gik - ligesom Munkebjerg - i et ganske roligt tempo, for der lå også en del sand. Selvom vi begge var af dne holdning at vi ikke kunne lide at køre nedad, var min far alligevel noget mere frygtløs end undertegnede - i hvert fald lå han forrest på samtlige nedkørsler på turen. Askebjerg lå nu fåran os, og vi skulle jo op, så... Det gik også rigtig godt, en kort og rigtig hidsig stigning, hvor man skal sørge for at vælge gear INDEN man begynder opstigningen - det havde jeg så ikke fået gjort....... Tilbage mod Vejle trak virkelig tænder ud; Vinden var ubarmhjertig og kostede mange kræfter - det gav sig til kende senere... Nedkørslen fra Vejle Nord, gik fint - god bred cykelsti, skønt! Så gik turen ud ad Ibæk Strandvej - i dejlig medvind, men den tidligere modvind var begyndt at komme til udtryk gennem "krampe-advarsler" fra mine lår. Men bilen holdt på toppen af Munkebjerg, så der var kun een vej frem... opad! Vi valgte begge at tage stigningen i "Panik-gearet", for tempoet var ligegyldigt, vi skulle bare klare den op. Og alligevel... efter en lang kamp op ad Munkebjerg, med krampe i begge lår, og højlydte ordrer til mig selv om at fortsætte, måtte jeg til sidst kaste håndklædet i ringen og køre ud i rabatten og stå og lade lårene krampe af... 100 fucking meter fra toppen.....!!! Min far måtte også give op, lidt længere nede, så vi måtte sluge hver vores kamel og gå de sidste meter til toppen... Vel ankommet på toppen, trillede vi de sidste par hundrede meter til vores biler, hvor den stod på kaffe, sodavand og lidt mad. Slet ingen skidt måde at afslutte sådna en tur på :) Alt i alt, var min debut på Munkebjerg og Askebjerg rigtig god, på trods af fiaskoen til sidst. Som udpræget konkurrencemenneske skal der virkelig sluges både kameler og dromedarer i en sådan situation... :-/ Men jeg vender tilbage til Munkebjerg - for op, det VIL jeg!

Sæson-opstart... better late, than never... ;)

Ja, så oprendt dagen. There's no return, har man sagt "A", må man også sige "gurk" osv. I dag finder mødET sted - det møde som min far og jeg har snakket om i efterhånden ikke så få år... Mødet der vil få alle andre møder til at ligne pauser, mødet over alle møder. Og inden der nu går alt for meget Egon Olsen i den, må jeg hellere specificere at det Mødet på Munkebjerg, der her er tale om. Min far har haft den tvivlsomme ære/fornøjelse at køre op ad denne lille søde stigning flere gange, hvorimod undertegnede endnu har turen til gode. Men i dag sker der! OM ganske få øjeblikke, når Helle og hendes veninde er hjemvendt med bilen, smider jeg CAAD'en i bilen og kører mod Vejle. Vi starter på toppen (som regel et godt sted at starte...) af Munkebjerg, kører ned ad samme, ind til Vejle, op på Nordsiden af Vejle Fjord til Askebjerg, og så retur til Vejle, ud af strandvejen og så afgører vi løbet med en spurt(...) op ad Munkebjerg! Vejret ser heldigvis ud til at være forholdsvist nådigt, med en moderat vestenvind, skyer og tørt. Hvis ikke der bliver opdateret herinde om turen i løbet af aftenen, så må det forventes at jeg er omkommet undervejs på cyklen ;) Fortsættelse følger... (måske...)

05 april, 2010

Gedult muss das Mensch haben...

Ja, min(e) kære læser(e), der kommer snart til at ske mere herinde - I promise ;) Men lige p.t. er der en del ting, der sniger sig ind foran træningen i ugeskemaet - en bil, der skal gøres klar til salg m.v. Men når det så er overstået, så kommer der gang i gaden!! På bedding ligger allerede en træningstur i Vejle-området. for år tilbage aftalte jeg med min far at vi skulle sætte hinanden stævne på Munkebjerg - på trods af at jeg har cyklet i mange år, har jeg alligevel ikke været hverken op eller ned af samme. Så d. 17. april - om vejret vil det - går turen op ad både Munkebjerg og Askebjerg - looking forward to it!! Indtil da... keep on training! :)