Hvem gider tage stoffer...

...når man kan løbe sig høj?? Tirsdag aften sad min forlovede og jeg og talte om at jeg nok egentlig burde komme ud og løbe et par gange endnu, inden hhv. Skjern Å Running Challenge d. 30/4 og ikke mindste Lillebælt Halvmarathon ugen efter. Så jeg fik et lille puf af Helle, og fik mig rejst fra sofaen - den altid hårdeste del af træningen..... - og gjorde det hele klar - MP3, væskebælte (fyldt) og for første gang i år i korte bukser!!! Helle mente at jeg nok var nødt til at løbe 15km, når nu den halve marathon var så nært forestående...... 15 km?????? Min rekord var 12,7.... Men afsted gik det, og jeg tvang mig selv til at lægge ganske roligt ud, og prøvede en helt ny rute, der lagde ud med 4,5 km langs med hovedvej 15, der heldigvis var tyndt trafikeret (klokken havde også passeret 20.00). Efterhånden som jeg kom fremaf, kunne jeg mærke at jeg havde benene på min side, og det gav mig i den grad blod på tanden. Så da jeg rundede Videbæks byskilt igen efter 10km tænkte jeg at så kan jeg sgu ogås godt løbe 5 mere. Især når man sveddryppende, lungerne-ude-af-munden-prustende, drejer om et hjørne, og løber op gennem hovedgaden, øde, med gadelygterne tændt til tonerne af den allermest pompøse 80'er powerballade i ørerne - så gik der vist lige lidt Chariots of Fire i den :D Det hele blev rundet af med 3-4 små ekstra sløjfer rundt omkring rækkehuset, og til sidst en ekstra gang op og ned af flisegangen til hoveddøren, indtil jeg havde passeret de magiske 15 km!!!!! WUHUUUUUU :D Og ikke nok med at jeg havde løbet 15km - det var også på under halvanden time. Så undertegnede er ganske godt tilfreds med sig selv, og har nu igen virkelig mod på at gennemføre de to kommende løb. Og når de først er overstået, ja, så er der kun 2 uger tilbage til vores bryllup :D