11 september, 2011

Sæsonafslutning

Som skrevet tidligere i dag, er sæsonen nu slut - desværre uden deltagelse i årets sidste tri-stævne.

Men jeg regner ikke med at ligge på den lade side vinteren over - MTB'en er ganske snart køreklar igen, og vi flytter d. 1.12. ud i umiddelbar nærhed af nogle fede MTB tracks.

Så dét, kombineret med løb, skulle gerne gøre formen klar til næste tri-sæson, og ikke mindst Lillebælt Halvmarathon 2012 - mere herom senere!!

C ya!

Tak for i år

Sæsonen blev desværre kortet lidt af ufrivilligt, men jeg er klar til sæsonen næste år. Tak for i år, og på gensyn næste år.

17 august, 2011

Træningen skrider frem

Jeg var ude at løbe her til aften, oven på en yderst begivenhedsrig dag - mere herom senere forhåbentlig :)

Løbeturen kom lidt spontant, og efter beslutningen blev taget, gik der ikke mere end 10 minutter, før jeg tonsede afsted på min vante rute - 4,5km

Jeg lagde relativt hårdt ud, men det lykkedes mig at holde tempoet hele vejen rundt, og landede ved hoveddøren i en - for mig - fantom-tid. 21m32s. (4:50 min/km).

WOW!!!!! Hvis jeg kan holde det tempo til tri i videbæk næste måned, er jeg sgu godt stillet ;)

14 august, 2011

Årets begivenhed - et nyt blogindlæg!!!!!!

Heysan my true followers!!! (Hvis der er nogen derude...;))

Siden sidste indlæg er der sket forskellige ting - bare ikke mht tri og træning, grundet masser af arbejde, sommerferie og meget andet :)

Men nu er sommeren forbi (som om den nogensinde var begyndt...), og nu skal der til at ske noget!!

Af samme grund har jeg netop i dag tilmeldt mig Videbæk Triathlon 2011, som jeg også deltog i for 2 år siden - som tidligere nævnt, har det haltet en lillebitte smule med træningen siden Lillebælt Halvmarathon, men jeg er fortrøstningsfuld alligevel - stupiditet?? Uden tvivl!! ;)

Men, som man siger - Heldet følger de tossede. Og med det i mente, burde jeg jo nærmest tage 1. pladsen når det går løs søndag d. 11/9.

Cyklen er i hvert fald klar. Der er netop kommet nye navnemærker på - de gamle passede jo ikke længere efter brylluppet :)



28 juni, 2011

Det største adrenalinKICK!!!!!

I lørdags, d. 25. juni, troppede det meste af familien op i umiddelbar nærhed af Århus Lufthavn Tirstrup.
Jeg skulle have indløst det gavekort jeg fik af Helle da jeg blev 30.

Vi ankom til Århus Faldskærms Club ved 13-tiden, og sommerfuglene var også mødt op i maven på undertegnede.......

Min Jumpmaster, Michael landede kort efter vi ankom, så jeg fik lejlighed til at tjekke at han nu også pakkede skærmen ordentligt ;)

Efter endt pakning, gennemgik Michael og jeg springet grundigt på sikker grund, og div. erklæringer om ansvar, forsikringer, eget valg osv blev underskrevet.

NU begyndte det godt nok at nærme sig....




Time to suit up!













Efter endt omklædning, blev der sagt på gensyn og kysset og krammet, inden de springende elementer tog plads i minibussen og kørte de ca. 200 meter over til lufthavnen.

Vi tog plads i den lille Cessna, og så var der ellers ingen vej tilbage - kun opad! (og sidenhen nedad.....)
Den lille Cessna steg relativt hurtigt over Djursland - sikken en udsigt!!!!

Endelig nåede vi springhøjden - 4000m! De tre klubmedlemmer sprang først, inden det blev min tur - min jumpmaster spændte mig godt fast, og så møvede vi os over til den åbne dør, og sad så med benene uda af flyveren og kiggede ned på Tirstrup Lufthavn - det var en meget mærkelig oplevelse....

Michael råbte om jeg var klar - jeg brølede JA, og før jeg vidste af det, hvirvlede vi ud af den lille flyver.

Der findes ingen beskrivelse af hvor fantastisk en følelse det er i frit fald!!! Ganske enkelt.
Det skal opleves :)

Skytower i Tivoli Friheden GO HOME!!! ;)

Vi faldt med 200 km/t, og kort før vi nåede højden hvor skærmen skulle foldes ud, gik turen ned gennem en sky - tæt tåge i et par sekunder, inden Djursland igen tonede frem under os.

RYK!!! Skærmen blev foldet ud, og alt blev roligt igen.
Michael fortalte lidt om styringen af skærmen, og jeg overtog for en stund styringen - ret fedt at prøve!

Michael spurgte om maven var i humør til Morfar-turen eller Tivoli-turen - jeg havde det fint, så det blev til Tivoli-turen: og det drejede rundt!!! Et par højreskruer, der fik blodet til at fosse ned i tæerne - det var centrifugalkraft der kunne mærkes!!!!

Vi nærmede os stille og roligt jorden igen, og jeg fik vinket ned til familien, der stod klar til at tage imod.


Vel ankommet på jorden igen, kunne jeg nærmest ikke få armene ned igen.

Det er det absolut vildeste adrenalinkick jeg har oplevet - og jeg tvivler på at der findes noget, der kan slå det. Ellers hører jeg gerne om det!! ;)

Nu sidder jeg bare og venter på at den video der blev optaget kommer med posten, så jeg kan opleve det igen :)

Kære læser, hvis du ikke har prøvet et tandemspring, så kan jeg kun sige een ting: PRØV DET!!!!
(og har du allerede prøvet det - PRØV DET IGEN!!!)

18 juni, 2011

Herning Triathlon 2011

Der var en interessant dag i vente. I mangel af bedre udtryk...
Jeg havde længe set frem til denne dag - nu havde hele foråret stået i lobets tegn, så nu skulle jeg til at have fat i cyklen igen og få gang i triathlon'en, der jo ubetinget er min favoritsport.

Jeg var aftenen inden et smut ude på den sorte kampvogn for at tjekke at alt fungerede - det gjorde det, bortset fra motoren, der haltede gevaldigt efter.........

Nå, dårlig generalprøve betyder god premiere. Er det ikke sådan man siger?? (...)

Teamet, bestående af Astrid, Sebastian, Helle og undertegnede, ankom til Herning Svømmehal halv ni, og jeg fik stillet grejet op, blev skrevet ind og klædt om, så jeg var kalr til start klokken 10.00 i første heat.
Vejret var absolut ikke det bedste man kunne ønske sig - temperaturen lå lige omkring 20 grader - det er i og for sig fint - men vinden var bestemt til stede, ligesom de tunge grå skyer, der også gav ikke så lidt "afkast". Møgtræls (på godt jysk...)!

Men hva' fa'en - hvad der ikke slår os ihjel gør os, som bekendt, stærkere. Så jeg kløede på med krum hals, og var sikker på at den tur skulle jeg nok få overstået.

Vi var 5 mand i vores svømmebane - det evigt store irritationsmoment når der svømmes i bassin - og starten blev noget rod i vores bane pga dårlig kommunikation deltagerne imellem.

Svømingen gik trods starten uden problemer, og i en fornuftig tid. Første skift kunne være gået bedre, men jeg kom da afsted ud på cykelruten.

Dog med lidt startvanskeligheder, da jeg havde lidt bøvl med bagbremsen. Det kostede et minuts tid - øv!
Men nuvel, cyklen fløj afsted herefter, og jeg holdt en solid hastighed på første halvdel af turen. Vinden var desværret kraftigere en forventet, og det kostede kræfter på hjemturen.

2. skift gik lidt trægt, da jeg havde lidt ømme ben efter kampen mod vinden. Efter 1 minut ca løb jeg afsted mod sidste etape, som jeg havde store forventninger til, qua forårets 'omfattende' løbetræning og halvmarathon.

Men.... hovmod står for fald, og det faldt hårdt, og det faldt hurtigt og ubarmhjertigt!!
Jeg brugte en masse energi og koncentration på forgæves at finde løberytmen. Bevares, det er noget af det sværeste i triathlon ovenpå en cykeldistance, men det drillede virkelig i dag.
Ydermere måtte jeg konstatere at kræfterne var uforholdmæssigt fordelt mellem cykelturens modvind og den foranliggende løbetur. Så de 7 km blev en kamp af dimensioner, der også bød på flere kameler der skulle sluges - skyllet ned med en ordentlig omgang stolthed :-/

Langt om længe kunne målstregen og familien skimtes, og efter 01:55.48 kunne jeg krydse målstregen.

Jeg plejer normalt at have det skønt efter et overstået løb, men denne gang var skuffelsen enorm. Jeg havde på ingen måde levet op til egne forventninger -uanset hvor urealistiske jeg måtte sande at de var.

Men, nu skal jeg ikke sidde her og være sortseer - der er flere tri's i søgelyset. Og jeg har grumme planer vedr. sæsonafslutningen ved Videbæk Triathlon d. 11/9.

Der skal lyde et stort tak til hele teamet og til mine svigerforældre, der også stillede op og heppede.

Selve arrangementet skal også have stor ros for at være særdeles veltilrettelagt. Skiltningen var upåklagelig, og alt i alt var det simpelthen bare et skidegodt løb, som jeg gerne deltager i igen :)

09 juni, 2011

Næste projekt!

Ja, nu fik jeg taget hul på bylden, så nu kommer blogindlæggene til at flyde i en lind strøm igen - agtigt...

Anyways, så har jeg haft tænkt det sidste stykke tid at når nu det føromtalte halvmarathon er overstået, vil jeg rette fokus mod triathlon igen. Jeg har, som tidligere skrevet, flere tri-stævner i kikkerten henover sommeren.

Og får at skubbe mig igang, fik jeg til fars dag startnummer til Herning Triathlon nu på mandag! :)

Og det viste sig desvære at deltagelsen blev lidt af en gyser.

Forklaring? Jo, vi var jo en uge i tyrkiet efter vores dejlige bryllup, og som en lille souvenir, tog jeg en motherfucker øreinfektion med hjem, der nær havde kostet mig både livet, førligheden, det ene øje og en lilletånegl.

Eller også gjorde det bare nuller-naller i en sådan grad at det lærer man aldrig at stave til...

Men mirakelmageren, også kendt som Ø. Relæghe, fik situationen under kontrol, så nu er der alligevel grønt lys for deltagelse i Herning Triathlon 2011!!  YAY :D