15 september, 2009

Sæsonen 2009

Ovenpå et veloverstået Videbæk Triathlon, kan jeg nu, hvor datteren endelig sover, sidde og se tilbage på en forholdsvis god cykelsæson '09. For det første fordi jeg endelig endelig endelig har fået trænet - faktisk næsten jævnligt, indtil Astrid kom og vendte op og ned på det hele, så cyklerne blev skubbet langt ned i tids-heirakiet. Jeg fik købt min landevejscykel, og den er blevet flittigt brugt, så Fort'en har fået lov til at holde lidt mere pause i år. Det har haltet lidt på triathlon-fronten, igen fordi det har været knapt med tiden jf. forberedelser til familieforøgelse osv. Men jeg har et stort ønske om at få kørt nogle flere tri-stævner til næste år - jeg har allerede et par stykker i kikkerten - nu må vi se. Et landevejsløb er det også blevet til - se tidligere indlæg i bloggen - så det er også lidt i det små, men forventningerne til cykelsæsonen 2010 lægger op til flere af slagsen, såfremt det passer med hjemmefronten, der jo absolut kommer i første række. Henover den kommende vinter, burde jeg også se om ejg kan få min tredje cykel gjort køreklar. Der er tale om en Trek 6000, der desværre fik lov til at forfalde en smule... Men såfremt jeg får den klargjort, så skal den helt sikker bruges henover vinteren, så jeg ikke starter fra bunden næste år.

14 september, 2009

Videbæk Triathlon 2009

Ja, så oprendt dagen endelig. Dagen som jeg har set frem til siden jeg fandt ud af at der ville blive afholdt tri i min hjemby. Da uret ringede brutalt klokken 7, kunne jeg med det samme se en næsten skyfri himmel - det tegnede sgu godt :) Klokken 0800, stod jeg klar ved Videbæk Idrætscenter sammen med min uundværlige back-up: Helle, Sebastian og Astrid (der sov... :)). Som tidligere skrevet havde jeg tænkt mig at for en gangs skyld at være i god tid, så jeg ikke skulle stresse med klargøring af grej osv. Som det ses på første billede så lykkedes det til fulde :) Lidt i ni var jeg så klar i vandet. Vi skulle svømme op til 4 deltagere pr. bane, hvilket jeg personligt synes er i overkanten, men til mit held var vi kun 2 på bane 1. Svømme-delen gik virkelig fint og gnidningsløst - jeg hoppede op af vandet som den første efter 8 minutter og sjaskede ud til cyklen.

Efter et hurtigt skift - der kunne have været en del hurtigere, havde det ikke været for en pokkers genstridig sikkerhedsnål - gik det i fuld galop op ad græsbakken til cykelstien.

Da jeg nåede op, og satte mig på cyklen, kunne jeg høre fra højttalervognen at jeg var første mand på cyklen - det havde jeg slet ikke bemærket, men for pokker det giver lige et ekstra boost selvtillid :)

Cykelturen gik også fint - vi var to fra cykelholdet, der fulgtes den første halvdel af turen, indtil jeg var fumlefingret og tabte min nyindkøbte Bontrager-flaske, som jeg var nødt til at samle op. Det kostede lidt ærgelig tid, og min makker var naturligvis over alle bjerge (ja, sådan nogle var der også...) Jeg ramte skiftezonen med et snit på 32,7, som nr. 2 og hastede ned til min plads og fik et godt hurtigt skift til løbeturen. Løbeturen gik ikke helt som håbet - men helt som forventet... Den første km, var benene noget stive, og jeg kunne tydeligt mærke at løbetræningen havde haltet gevaldigt. Men efter første forplejningspost og et par tilråb fra vejviseren fandt jeg endelig rytmen, og så gik(løb) det derudaf.

Men det holdt hårdt, og med en lille km igen, måtte jeg se mig overhalet, men jeg holdt mig lige bag ham resten af vejen hjem, og løb i mål kun et par sekunder efter, som nr. 3 i første heat.

Jeg kom i mål i tiden 01:05:26 - en tid jeg er ovenud tilfreds med - jeg havde sat mig målet at gennemføre på under 01:20:00.

PÅ trods af den manglende træning forud for løbet, kan jeg trods alt mærke at jeg har fået væsentlig flere km i benene i år i forhold til tidligere, og min grundform lader også til at være bedre end den har været før.

I tidligere løb har jeg døjet meget med krampende lægge og lår, og har været nød til at gå en del af løberuten, men det er heldigvis et overstået kapitel.

Videbæk Triathlon har vist sig at være utrolig godt tilrettelagt, og der har ikke været noget at sætte fingeren på. Skiltning på både cykel- og løberute var upåklagelig, og alt i alt kan jeg kun anbefale at deltage når løbet vender tilbage til næste år. Be there!!! :)

12 september, 2009

Dagen før dagen...

Ja, så er det dagen før dagen. I morgen kl. 0900 går starten til denne sæsons sidste - og eneste... - triathlon. Håber der kommer flere på min kalender næste år :) Jeg går rundt og forbereder mig lidt mentalt - hmmm, det lyder pludselig som om det er en Ironman jeg skal lave... Sådan føles det måske også lidt, når nu jeg ikke har fået trænet så meget denne sommer. Så jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. Jeg er nu ikke nervøs for om jeg skal gennemføre, for i min "triathlon-karriere" (uha, det lød flot...) har jeg da gennemført løb med både større cykeldefekter og ikke mindst store problemer med krampende ben. Min oplevelse af det er, at når først starten er gået, så nægter jeg ganske enkelt at give op. Det er helt andre tanker der går gennem mit hoved når jeg ligger i vandet de sidste sekunder før starten - der tænker jeg som regel "hvad f..... laver jeg egentlig her...??", men når startskuddet lyder, så farer der en djævel i mig. Så der skal store ting til før jeg giver op i morgen, især når jeg ved at min lille familie står og venter ved målstregen :D Nu skal jeg bare lige have alle tingene til i morgen fundet frem og gjort klar, så der er styr på alt, og så skla jeg ellers tidligt op, så jeg for en gangs skyld kan være klar til start i rigtig god tid - plejer ellers først at være klar få minutter før start...

08 september, 2009

Det var lige ved at blive lidt for spændende...

...var lige et smut ude på cyklen her til aften, for at prøvekøre ruten. Da jeg så efter 3 km drejer ind på en sidevej, bliver jeg noget overrasket, og er faktisk heldig at der ikke kommer modkørende, for jeg glider over i modsatte rabat inden jeg får reddet kontrollen over cyklen. Vejvæsenet har lagt ny belægning i form af grus...(!!!!!) Løst grus, der så har ødelagt 12-13 km af søndagens rute. Det ender raskt væk i styrt og punkteringer i høje tal... Hvad dælen gør man??? Man vender rundt og drøner hjem og skriver til arrangøren i håb m at de kan nå at ændre ruten. Gudskelov har de selv opdaget det, og har allerede ændret ruten, så alt er i orden - eller er det?? Den nye rute indebærer 2 grumme stigninger - 1 kort hidsig stigning, og en længere, fladere en af slagsen. Men sat op mod risiko for stenslag og udsigten til at skulle have cykeltrailer med ekstra slanger, dæk og førstehjælpskasse med, så tror jeg trods alt at jeg foretrækker den nye rute. Den kender jeg også rigtig godt, hvilket bliver at kæmpe plus.

07 september, 2009

...den vej måtte det jo gå...

...når man ikke får sig slæbt afsted til træning... Jeg må hermed officielt nedjustere mine forventninger til Triathlon på søndag - den senere tid har jeg ikke rigtig haft tid til at få trænet - det har jeg i hvert fald bildt mig selv ind... Og her til aften kom så straffen - Helle fik mig med nogen møje og besvær sparket ud af døren på en lille løbetur. Sat op imod tidligere hvor jeg løb min sædvanlige 5-km på ca. 26 minutter, var det godt nok direkte deprimerende at erkende at jeg til aften kun til nød klarede at hive tiden ned på 22 minutter... vel at mærke på 3,8km................................ Så i skrivende stund er målet på søndag bare at gennemføre... jeg havde egentlig haft sat mig det mål at jeg skulle gennemføre på smame tid som sidste år i Skjern, men det glemmer jeg bare igen.... Nu sætter jeg blot min lid til at den mentale faktor på søndag spiller ind i en sådan grad at det kan måles med det rette udstyr ;)