12 september, 2009

Dagen før dagen...

Ja, så er det dagen før dagen. I morgen kl. 0900 går starten til denne sæsons sidste - og eneste... - triathlon. Håber der kommer flere på min kalender næste år :) Jeg går rundt og forbereder mig lidt mentalt - hmmm, det lyder pludselig som om det er en Ironman jeg skal lave... Sådan føles det måske også lidt, når nu jeg ikke har fået trænet så meget denne sommer. Så jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. Jeg er nu ikke nervøs for om jeg skal gennemføre, for i min "triathlon-karriere" (uha, det lød flot...) har jeg da gennemført løb med både større cykeldefekter og ikke mindst store problemer med krampende ben. Min oplevelse af det er, at når først starten er gået, så nægter jeg ganske enkelt at give op. Det er helt andre tanker der går gennem mit hoved når jeg ligger i vandet de sidste sekunder før starten - der tænker jeg som regel "hvad f..... laver jeg egentlig her...??", men når startskuddet lyder, så farer der en djævel i mig. Så der skal store ting til før jeg giver op i morgen, især når jeg ved at min lille familie står og venter ved målstregen :D Nu skal jeg bare lige have alle tingene til i morgen fundet frem og gjort klar, så der er styr på alt, og så skla jeg ellers tidligt op, så jeg for en gangs skyld kan være klar til start i rigtig god tid - plejer ellers først at være klar få minutter før start...

1 kommentar:

  1. Hej Mester!
    Held og lykke med i morgen! Jeg er sikker på, at du ikke alene gennemfører, men at du gør det i fin stil - og i en god tid.
    -far

    SvarSlet