Herning Triathlon 2011

Der var en interessant dag i vente. I mangel af bedre udtryk...
Jeg havde længe set frem til denne dag - nu havde hele foråret stået i lobets tegn, så nu skulle jeg til at have fat i cyklen igen og få gang i triathlon'en, der jo ubetinget er min favoritsport.

Jeg var aftenen inden et smut ude på den sorte kampvogn for at tjekke at alt fungerede - det gjorde det, bortset fra motoren, der haltede gevaldigt efter.........

Nå, dårlig generalprøve betyder god premiere. Er det ikke sådan man siger?? (...)

Teamet, bestående af Astrid, Sebastian, Helle og undertegnede, ankom til Herning Svømmehal halv ni, og jeg fik stillet grejet op, blev skrevet ind og klædt om, så jeg var kalr til start klokken 10.00 i første heat.
Vejret var absolut ikke det bedste man kunne ønske sig - temperaturen lå lige omkring 20 grader - det er i og for sig fint - men vinden var bestemt til stede, ligesom de tunge grå skyer, der også gav ikke så lidt "afkast". Møgtræls (på godt jysk...)!

Men hva' fa'en - hvad der ikke slår os ihjel gør os, som bekendt, stærkere. Så jeg kløede på med krum hals, og var sikker på at den tur skulle jeg nok få overstået.

Vi var 5 mand i vores svømmebane - det evigt store irritationsmoment når der svømmes i bassin - og starten blev noget rod i vores bane pga dårlig kommunikation deltagerne imellem.

Svømingen gik trods starten uden problemer, og i en fornuftig tid. Første skift kunne være gået bedre, men jeg kom da afsted ud på cykelruten.

Dog med lidt startvanskeligheder, da jeg havde lidt bøvl med bagbremsen. Det kostede et minuts tid - øv!
Men nuvel, cyklen fløj afsted herefter, og jeg holdt en solid hastighed på første halvdel af turen. Vinden var desværret kraftigere en forventet, og det kostede kræfter på hjemturen.

2. skift gik lidt trægt, da jeg havde lidt ømme ben efter kampen mod vinden. Efter 1 minut ca løb jeg afsted mod sidste etape, som jeg havde store forventninger til, qua forårets 'omfattende' løbetræning og halvmarathon.

Men.... hovmod står for fald, og det faldt hårdt, og det faldt hurtigt og ubarmhjertigt!!
Jeg brugte en masse energi og koncentration på forgæves at finde løberytmen. Bevares, det er noget af det sværeste i triathlon ovenpå en cykeldistance, men det drillede virkelig i dag.
Ydermere måtte jeg konstatere at kræfterne var uforholdmæssigt fordelt mellem cykelturens modvind og den foranliggende løbetur. Så de 7 km blev en kamp af dimensioner, der også bød på flere kameler der skulle sluges - skyllet ned med en ordentlig omgang stolthed :-/

Langt om længe kunne målstregen og familien skimtes, og efter 01:55.48 kunne jeg krydse målstregen.

Jeg plejer normalt at have det skønt efter et overstået løb, men denne gang var skuffelsen enorm. Jeg havde på ingen måde levet op til egne forventninger -uanset hvor urealistiske jeg måtte sande at de var.

Men, nu skal jeg ikke sidde her og være sortseer - der er flere tri's i søgelyset. Og jeg har grumme planer vedr. sæsonafslutningen ved Videbæk Triathlon d. 11/9.

Der skal lyde et stort tak til hele teamet og til mine svigerforældre, der også stillede op og heppede.

Selve arrangementet skal også have stor ros for at være særdeles veltilrettelagt. Skiltningen var upåklagelig, og alt i alt var det simpelthen bare et skidegodt løb, som jeg gerne deltager i igen :)