28 juni, 2011

Det største adrenalinKICK!!!!!

I lørdags, d. 25. juni, troppede det meste af familien op i umiddelbar nærhed af Århus Lufthavn Tirstrup.
Jeg skulle have indløst det gavekort jeg fik af Helle da jeg blev 30.

Vi ankom til Århus Faldskærms Club ved 13-tiden, og sommerfuglene var også mødt op i maven på undertegnede.......

Min Jumpmaster, Michael landede kort efter vi ankom, så jeg fik lejlighed til at tjekke at han nu også pakkede skærmen ordentligt ;)

Efter endt pakning, gennemgik Michael og jeg springet grundigt på sikker grund, og div. erklæringer om ansvar, forsikringer, eget valg osv blev underskrevet.

NU begyndte det godt nok at nærme sig....




Time to suit up!













Efter endt omklædning, blev der sagt på gensyn og kysset og krammet, inden de springende elementer tog plads i minibussen og kørte de ca. 200 meter over til lufthavnen.

Vi tog plads i den lille Cessna, og så var der ellers ingen vej tilbage - kun opad! (og sidenhen nedad.....)
Den lille Cessna steg relativt hurtigt over Djursland - sikken en udsigt!!!!

Endelig nåede vi springhøjden - 4000m! De tre klubmedlemmer sprang først, inden det blev min tur - min jumpmaster spændte mig godt fast, og så møvede vi os over til den åbne dør, og sad så med benene uda af flyveren og kiggede ned på Tirstrup Lufthavn - det var en meget mærkelig oplevelse....

Michael råbte om jeg var klar - jeg brølede JA, og før jeg vidste af det, hvirvlede vi ud af den lille flyver.

Der findes ingen beskrivelse af hvor fantastisk en følelse det er i frit fald!!! Ganske enkelt.
Det skal opleves :)

Skytower i Tivoli Friheden GO HOME!!! ;)

Vi faldt med 200 km/t, og kort før vi nåede højden hvor skærmen skulle foldes ud, gik turen ned gennem en sky - tæt tåge i et par sekunder, inden Djursland igen tonede frem under os.

RYK!!! Skærmen blev foldet ud, og alt blev roligt igen.
Michael fortalte lidt om styringen af skærmen, og jeg overtog for en stund styringen - ret fedt at prøve!

Michael spurgte om maven var i humør til Morfar-turen eller Tivoli-turen - jeg havde det fint, så det blev til Tivoli-turen: og det drejede rundt!!! Et par højreskruer, der fik blodet til at fosse ned i tæerne - det var centrifugalkraft der kunne mærkes!!!!

Vi nærmede os stille og roligt jorden igen, og jeg fik vinket ned til familien, der stod klar til at tage imod.


Vel ankommet på jorden igen, kunne jeg nærmest ikke få armene ned igen.

Det er det absolut vildeste adrenalinkick jeg har oplevet - og jeg tvivler på at der findes noget, der kan slå det. Ellers hører jeg gerne om det!! ;)

Nu sidder jeg bare og venter på at den video der blev optaget kommer med posten, så jeg kan opleve det igen :)

Kære læser, hvis du ikke har prøvet et tandemspring, så kan jeg kun sige een ting: PRØV DET!!!!
(og har du allerede prøvet det - PRØV DET IGEN!!!)

1 kommentar:

  1. Jeg er glad for at du fik den fede oplevelse du håbede på :o)

    SvarSlet