01 maj, 2011

Skjern Å Running Challenge 2011 - JEG GJORDE DET SGU!!!!

Ja, jeg ved godt jeg skrev at jeg nok ikke var nået i mål, hvis ikke der var kommet opdatering om gårsdagens løb inden midnat, men jeg kom fra det i aftes i glædens ekstase :D
Men tilbage til starten.

Og dér stod min far og jeg klar lidt i halv tolv, lørdag middag. Der var lige sendt over 900 løbere afsted på 8,2 km-ruten 10 minutter før - sikke et syn!

Heppekoret, bestående af Sebastian, Astrid og min mor, stod klar inde på fortovet. Helle heppede med positiv energi fra arbejdspladsen :)
Og den var faktisk nødvendig. Jeg havde fået mig selv kørt lidt nervøst op. Men som Helle havde skrevet kort forinden, så havde jeg slet ingen grund til det - nok bare en lidt træls evne jeg har ;)


Klokken 11.30 lød startskuddet, og vel over 400 løbere møvede sig ud på 14,7 km-ruten. Jeg var temmelig spændt, for vi havde misset den fælles opvarmning, og jeg er - rent ud sagt - en kegle til at varme op, så...

Men afsted kom vi, mens solen bagede ned over Downtown Tarm. Det er en fed lyd at høre 400-500 par løbesko steppe sig vej hen ad vejen :)

Vi var hurtigt ude på åbent land, hvor der var masser af tid og - for mit vedkommende ganske overraskende - overskud til at nyde naturen og fuglesang og alt det der.
Jeg fandt hurtigt mit tempo, og ventede så bare på at finde nogen at bide mig fast i resten af turen.

Kort efter det første depot, kom vi ud i Skjern Enge (tror jeg nok det hedder). Et stort meget fladt markområde, hvor vi løb på en markvej, lidt oppe i niveau. Der blæste en middelhård vind, der gjorde det en smule køligt, men omvendt, så var det også bagende varmt når vi løb i læ.

Jeg fandt sammen med en anden løber, som holdt ca samme tempo som jeg. Måske jeg skal prøve at finde ham næste lørdag til Lillebælt Halvmarathon ;) Vi fulgtes i 5-6 km indtil vi atter ramte asfalt - SKØNT!!

100 meter inde på asfalten, i et hyggeligt villakvarter, havde nogle husejere fået den ide at lave et uofficielt væskedepot med integreret nedkøling i form af en havevander, der var vippet ud over vejen. Jeg har flere gange siden sendt venlige tanker til dem, både for den skønne kølende havevander og for væske :)

Umiddelbart efter, da jeg havde fået hældt en kop vand ned af ryggen, tog fanden ved mine ben, og jeg blev nødt til at sætte min makker med 2 km igen.
De sidste 2 km gik gennem forskellige villkvarterer i Skjern, inden opløbet på banegårdspladsen.
På den strækning lykkedes det mig at overhale ikke så få af de løbere, der havde overhalet mig inden for de første 3-4-5 km. Det giver nu godt på selvtillidskontoen ;)

Da jeg endelig drejede op mod Banegårdspladsen, var det en fornøjelse at høre musik og kommentatorsnak i højtaleranlægget. Der stod mange mennesker i målområdet og heppede, så det var en fryd. Det mindede mig helt om Tri i Hamburg :D

Jeg krydsede målstregen, med kræfter i overskud, i tiden 01:20:15. Det var gået meget bedre end jeg havde turdet håbe på. Så det var en fantastisk fornemmelse, helt igennem!!


Vel ankommet, og vel modtaget af Team Lundsgaards Cheersquad, stod den på vand, vand og så lidt mere vand, og bananer.
Ganske tiltrængt i den varme :)

Mit overskud efter løbet var faktisk overraskende, for jeg følte ingen umiddelbar træthed, men regnede emd at den nok skulle dukke op i løbet af dagen ;)

Så stod vi ellers klar igen og ventede på 2. del af Team Lundsgaard Running. Og efter små 20 minutter drejede han så om hjørnet og ud på hovedgaden i skarpt trav mod målstregen.
Og den blev krydset i tiden 1:40:00 - SÅDAN!!!!!!!!!!! :D


Oven på vores individuelle præstationer denne lørdag, tror jeg virkelig på at næste lørdag bliver en succes, når vi stavrer afsted ud på min første halvmarathon. Manner jeg glæder mig lige pludselig rigtig meget ;)


for et opsummere dagen, og arrangementet, så må jeg sige at det var særdeles veltilrettelagt.
Ruten var rigtig godt afmærket, og afspærret hvor det var nødvendigt.
Der var over 2000 startende løbere! En stor oplevelse :)

Det kostede en ordentlig omgang solbrændte skuldre og nakke. Men hvad gør det, når bare man har det sjovt ;)

En stor tak skal lyde til min far, for at tage imod opfordringen til at deltage og ikke mindst til Team Lundsgaards Cheersquad, Sebastian, Astrid, min mor, der desværre ikke selv kunne deltage på træningsuheld, og sidst men bestemt ikke mindst min dejlige forlovede, for moralsk opbakning og positiv energi - jeg elsker dig, skat!

Keep on running!

3 kommentarer:

  1. Ja selvfølgelig gjorde du det :o) Du har jo en hel enestående evne til at kaste dig ud i nye udfordringer, uden den store forberedelse og alligevel klare den med bravour..
    Og du gør det igen næste weekend, det er jeg slet ikke i tvivl om.
    Men da vil jeg ikke nøjes med opbakning fra mobilen. Jeg vil være der til at sende dig afsted og til at tage imod dig når du kommer i mål :o)

    SvarSlet
  2. Det var en skøn dag, selvom det var ærgerligt at jeg ikke kunne løbe med. Men det var nu også dejligt at være cheerleader :-)

    SvarSlet
  3. I er så seje begge to!!!!!! :D

    SvarSlet