Sæsonafslutning

Som skrevet tidligere i dag, er sæsonen nu slut - desværre uden deltagelse i årets sidste tri-stævne.

Men jeg regner ikke med at ligge på den lade side vinteren over - MTB'en er ganske snart køreklar igen, og vi flytter d. 1.12. ud i umiddelbar nærhed af nogle fede MTB tracks.

Så dét, kombineret med løb, skulle gerne gøre formen klar til næste tri-sæson, og ikke mindst Lillebælt Halvmarathon 2012 - mere herom senere!!

C ya!

Tak for i år

Sæsonen blev desværre kortet lidt af ufrivilligt, men jeg er klar til sæsonen næste år. Tak for i år, og på gensyn næste år.

Træningen skrider frem

Jeg var ude at løbe her til aften, oven på en yderst begivenhedsrig dag - mere herom senere forhåbentlig :)

Løbeturen kom lidt spontant, og efter beslutningen blev taget, gik der ikke mere end 10 minutter, før jeg tonsede afsted på min vante rute - 4,5km

Jeg lagde relativt hårdt ud, men det lykkedes mig at holde tempoet hele vejen rundt, og landede ved hoveddøren i en - for mig - fantom-tid. 21m32s. (4:50 min/km).

WOW!!!!! Hvis jeg kan holde det tempo til tri i videbæk næste måned, er jeg sgu godt stillet ;)

Årets begivenhed - et nyt blogindlæg!!!!!!

Heysan my true followers!!! (Hvis der er nogen derude...;))

Siden sidste indlæg er der sket forskellige ting - bare ikke mht tri og træning, grundet masser af arbejde, sommerferie og meget andet :)

Men nu er sommeren forbi (som om den nogensinde var begyndt...), og nu skal der til at ske noget!!

Af samme grund har jeg netop i dag tilmeldt mig Videbæk Triathlon 2011, som jeg også deltog i for 2 år siden - som tidligere nævnt, har det haltet en lillebitte smule med træningen siden Lillebælt Halvmarathon, men jeg er fortrøstningsfuld alligevel - stupiditet?? Uden tvivl!! ;)

Men, som man siger - Heldet følger de tossede. Og med det i mente, burde jeg jo nærmest tage 1. pladsen når det går løs søndag d. 11/9.

Cyklen er i hvert fald klar. Der er netop kommet nye navnemærker på - de gamle passede jo ikke længere efter brylluppet :)



Det største adrenalinKICK!!!!!

I lørdags, d. 25. juni, troppede det meste af familien op i umiddelbar nærhed af Århus Lufthavn Tirstrup.
Jeg skulle have indløst det gavekort jeg fik af Helle da jeg blev 30.

Vi ankom til Århus Faldskærms Club ved 13-tiden, og sommerfuglene var også mødt op i maven på undertegnede.......

Min Jumpmaster, Michael landede kort efter vi ankom, så jeg fik lejlighed til at tjekke at han nu også pakkede skærmen ordentligt ;)

Efter endt pakning, gennemgik Michael og jeg springet grundigt på sikker grund, og div. erklæringer om ansvar, forsikringer, eget valg osv blev underskrevet.

NU begyndte det godt nok at nærme sig....

Time to suit up!













Efter endt omklædning, blev der sagt på gensyn og kysset og krammet, inden de springende elementer tog plads i minibussen og kørte de ca. 200 meter over til lufthavnen.

Vi tog plads i den lille Cessna, og så var der ellers ingen vej tilbage - kun opad! (og sidenhen nedad.....)
Den lille Cessna steg relativt hurtigt over Djursland - sikken en udsigt!!!!

Endelig nåede vi springhøjden - 4000m! De tre klubmedlemmer sprang først, inden det blev min tur - min jumpmaster spændte mig godt fast, og så møvede vi os over til den åbne dør, og sad så med benene uda af flyveren og kiggede ned på Tirstrup Lufthavn - det var en meget mærkelig oplevelse....

Michael råbte om jeg var klar - jeg brølede JA, og før jeg vidste af det, hvirvlede vi ud af den lille flyver.

Der findes ingen beskrivelse af hvor fantastisk en følelse det er i frit fald!!! Ganske enkelt.
Det skal opleves :)

Skytower i Tivoli Friheden GO HOME!!! ;)

Vi faldt med 200 km/t, og kort før vi nåede højden hvor skærmen skulle foldes ud, gik turen ned gennem en sky - tæt tåge i et par sekunder, inden Djursland igen tonede frem under os.

RYK!!! Skærmen blev foldet ud, og alt blev roligt igen.
Michael fortalte lidt om styringen af skærmen, og jeg overtog for en stund styringen - ret fedt at prøve!

Michael spurgte om maven var i humør til Morfar-turen eller Tivoli-turen - jeg havde det fint, så det blev til Tivoli-turen: og det drejede rundt!!! Et par højreskruer, der fik blodet til at fosse ned i tæerne - det var centrifugalkraft der kunne mærkes!!!!

Vi nærmede os stille og roligt jorden igen, og jeg fik vinket ned til familien, der stod klar til at tage imod.

Vel ankommet på jorden igen, kunne jeg nærmest ikke få armene ned igen.

Det er det absolut vildeste adrenalinkick jeg har oplevet - og jeg tvivler på at der findes noget, der kan slå det. Ellers hører jeg gerne om det!! ;)

Nu sidder jeg bare og venter på at den video der blev optaget kommer med posten, så jeg kan opleve det igen :)

Kære læser, hvis du ikke har prøvet et tandemspring, så kan jeg kun sige een ting: PRØV DET!!!!
(og har du allerede prøvet det - PRØV DET IGEN!!!)

Herning Triathlon 2011

Der var en interessant dag i vente. I mangel af bedre udtryk...
Jeg havde længe set frem til denne dag - nu havde hele foråret stået i lobets tegn, så nu skulle jeg til at have fat i cyklen igen og få gang i triathlon'en, der jo ubetinget er min favoritsport.

Jeg var aftenen inden et smut ude på den sorte kampvogn for at tjekke at alt fungerede - det gjorde det, bortset fra motoren, der haltede gevaldigt efter.........

Nå, dårlig generalprøve betyder god premiere. Er det ikke sådan man siger?? (...)

Teamet, bestående af Astrid, Sebastian, Helle og undertegnede, ankom til Herning Svømmehal halv ni, og jeg fik stillet grejet op, blev skrevet ind og klædt om, så jeg var kalr til start klokken 10.00 i første heat.
Vejret var absolut ikke det bedste man kunne ønske sig - temperaturen lå lige omkring 20 grader - det er i og for sig fint - men vinden var bestemt til stede, ligesom de tunge grå skyer, der også gav ikke så lidt "afkast". Møgtræls (på godt jysk...)!

Men hva' fa'en - hvad der ikke slår os ihjel gør os, som bekendt, stærkere. Så jeg kløede på med krum hals, og var sikker på at den tur skulle jeg nok få overstået.

Vi var 5 mand i vores svømmebane - det evigt store irritationsmoment når der svømmes i bassin - og starten blev noget rod i vores bane pga dårlig kommunikation deltagerne imellem.

Svømingen gik trods starten uden problemer, og i en fornuftig tid. Første skift kunne være gået bedre, men jeg kom da afsted ud på cykelruten.

Dog med lidt startvanskeligheder, da jeg havde lidt bøvl med bagbremsen. Det kostede et minuts tid - øv!
Men nuvel, cyklen fløj afsted herefter, og jeg holdt en solid hastighed på første halvdel af turen. Vinden var desværret kraftigere en forventet, og det kostede kræfter på hjemturen.

2. skift gik lidt trægt, da jeg havde lidt ømme ben efter kampen mod vinden. Efter 1 minut ca løb jeg afsted mod sidste etape, som jeg havde store forventninger til, qua forårets 'omfattende' løbetræning og halvmarathon.

Men.... hovmod står for fald, og det faldt hårdt, og det faldt hurtigt og ubarmhjertigt!!
Jeg brugte en masse energi og koncentration på forgæves at finde løberytmen. Bevares, det er noget af det sværeste i triathlon ovenpå en cykeldistance, men det drillede virkelig i dag.
Ydermere måtte jeg konstatere at kræfterne var uforholdmæssigt fordelt mellem cykelturens modvind og den foranliggende løbetur. Så de 7 km blev en kamp af dimensioner, der også bød på flere kameler der skulle sluges - skyllet ned med en ordentlig omgang stolthed :-/

Langt om længe kunne målstregen og familien skimtes, og efter 01:55.48 kunne jeg krydse målstregen.

Jeg plejer normalt at have det skønt efter et overstået løb, men denne gang var skuffelsen enorm. Jeg havde på ingen måde levet op til egne forventninger -uanset hvor urealistiske jeg måtte sande at de var.

Men, nu skal jeg ikke sidde her og være sortseer - der er flere tri's i søgelyset. Og jeg har grumme planer vedr. sæsonafslutningen ved Videbæk Triathlon d. 11/9.

Der skal lyde et stort tak til hele teamet og til mine svigerforældre, der også stillede op og heppede.

Selve arrangementet skal også have stor ros for at være særdeles veltilrettelagt. Skiltningen var upåklagelig, og alt i alt var det simpelthen bare et skidegodt løb, som jeg gerne deltager i igen :)

Næste projekt!

Ja, nu fik jeg taget hul på bylden, så nu kommer blogindlæggene til at flyde i en lind strøm igen - agtigt...

Anyways, så har jeg haft tænkt det sidste stykke tid at når nu det føromtalte halvmarathon er overstået, vil jeg rette fokus mod triathlon igen. Jeg har, som tidligere skrevet, flere tri-stævner i kikkerten henover sommeren.

Og får at skubbe mig igang, fik jeg til fars dag startnummer til Herning Triathlon nu på mandag! :)

Og det viste sig desvære at deltagelsen blev lidt af en gyser.

Forklaring? Jo, vi var jo en uge i tyrkiet efter vores dejlige bryllup, og som en lille souvenir, tog jeg en motherfucker øreinfektion med hjem, der nær havde kostet mig både livet, førligheden, det ene øje og en lilletånegl.

Eller også gjorde det bare nuller-naller i en sådan grad at det lærer man aldrig at stave til...

Men mirakelmageren, også kendt som Ø. Relæghe, fik situationen under kontrol, så nu er der alligevel grønt lys for deltagelse i Herning Triathlon 2011!!  YAY :D

Lillebælt Halvmarathon review!

SÅ!! Nu kan jeg da vist heller ikke strække den længere... Det er trods alt over en måned siden at jeg fik indfriet min 30-års fødselsdagsgave - startnummer til årets udgave af Lillebælt Halvmarathon.

Som evt. faste læsere måske har bidt mærke i henover foråret, så har det haltet gevaldigt med løbetræningen... mildt sagt. Bevares, jeg har da løbetrænet mere, oftere og længere end nogensinde før, men det blev aldrig helt så meget som jeg havde håbet, trods en enorm støtte og support fra min elskede Helle :)

Så det var da med nogen spænding i systemet da jeg pakkede det meste af familien i bilen og kørte østpå på løbsdagen. Vi var i god tid - heldigvis - for vi (læs: jeg, red.) missede et af skiltene mod parkeringsarealerne, og havnede i downtown Middelfart med under halvanden time til start... Omsider fik vi bilen manøvreret ud til Middelfarthallerne, og begav os ind mod centrum og startområdet - sommerfuglene svirrede grundigt rundt i maven....
Startområdet var fyldt med tusinder af mennesker - glade, forventningsfulde, spændte.
Solen bragede ned fra en nærmest skyfri himmel og temperaturen lå på den pæne side af 20 grader. SKØNT VEJR!
Vi lokaliserede mine forældre, og min far og jeg gjorde os klar med startnumre, væskebælter osv. mens Team Lundsgaards Cheersquad gjorde klar med team t-shirts, pep-talk og positiv energi :)

Med ca. et kvarter til start, stillede min far og jeg os klar sammen med de tusinder andre løbere. Det var et meget langt kvarter.

AND THEEERE THEY GOOOOOOOOOOO.....!!

Starten gik, og små 5 minutter senere var feltets bevægelse nået ned til os, så vi kunne sætte afsted mod 21,1 km.

Selve løbetúren vil jeg ikke som sådan gå i detaljer med, da det mest gik(..) ud på een ting - løb. Løb og bliv ved med at løbe!

Det var en fed fornemmelse at deltage i et så stort sportsarrangement - det mindede mig om Hamburg Triathlon for år tilbage.

På intet tidspunkt af turen løb man alene - der var altid masser af løbere - 11.000 deltagere!

Da vi nåede tilbage til Fyn, og rundede 16km begyndte varmen og solen at sætte sine spor, og løberne begyndte at falde som fluer!!! De sidste 4 km var egentlig ret skræmmende, for der lå dehydrerede og forkomne løbere nærmest side om side i begge sider af vejen, og samaritter, ambulancer og læger havde bestemt rigeligt at se til. Inde i Middelfart lå der endda en løber omgivet af akutlæger med defibrillatoren pakket ud.....!!!
Men trods 2 missede væskedepoter holdt jeg hele turen hjem og kunne efter lidt over to timer dreje ind på opløbsstrækningen.

Ca. 100m før mål nåede jeg at hilse på heppekoret, inden jeg satte slutspurten ind og krydsede målstregen efter 2 timer og 13 minutter!!!!!!

Det var vidlt!! Og jeg var nærmest helt høj af oplevelsen. Overskuddet var nærmest skræmmende...
Jeg fandt om til familien og efter knus, kys og skulderklap gjorde vi klar til at modtage min far.

Og også han fik en ordentlig omgang hep, da han passerede os, inden han krydsede stregen!

Det var en fantastisk oplevelse. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle gennemføre et halvmarathon - eller noget længere end 5-6 km løb, egentlig.
Havde nogen fortalt mig for halvandet år siden at jeg skulle gennemføre et halvmarathon, havde jeg troet vedkommende ´havde rotter på loftet...
Men ikke desto mindre var det præcis det der var sket.

Og jeg er SÅ klar til at gøre det igen! :D

Jeg lever endnu i bedste velgående!!!

Ja, mine kære læsere derude - hvis i er der... - jeg er ikke omkommet under Lillebælt Halvmarathon.
Jeg skrev jo godt nok at jeg ville opdatere samme aften eller dagen efter, men det kom jeg fra igen, og de efterfølgende to uger stod i klargøringens tegn.

I lørdags kunne jeg endelig sige ja foran - bogstaveligt talt - Gud og hver mand, til min elskede Helle. Og... ja, hun sagde heldigvis også ja til mig :)

Så vi er simpelthen blevet gift, og det har taget al min tid de sidste par uger, og derfor har jeg ikke haft tid til at få opdateret efter Halvmarathon.

Men fortvivl ej, kære læsere. Jeg skal snarligt komme med en detaljeret beskrivelse af løbet, der - kan jeg vist godt afsløre allerede nu - gik over al forventning!!! :)

Måske når jeg det i dag, ellers må i lige væbne jer med yderligere tålmodighed - for i aften flyver til Tyrkiet på kombineret bryllups-/familierejse i en uge.

Men der kommer løbeskoene også med, så træningen ikke går helt fløjten igen ;)

Så hvis der ikke er opdateret inden klokken 16, må i vente til næste weekend - men så bliver der i hvert fald også mere at fortælle :) - og så begynder min triathlon sæson også hastigt at nærme sig :)

Lillebælt Halvmarathon 2011 - i morgen!!

I morgen går det løs i Middelfart kl. 14.00!!

Team Lundsgaard + support vil stå klar til dagens udfordring.

Opdateres lørdag aften/søndag.

Wish us luck :)

Så er maskineriet helt klar til sæsonen 2011!

Så blev min triathlon-kampvogn endelig klar med lidt nye stumper, og lidt opdateret look - for så kan jeg nemlig køre rigtig stærkt ;)

Det seneste er den nye saddel - Token Leather Comfort i hvid samt hvid styrtape.

Baggrunden er ganske vist ikke den mest inspirerende, men værkstedet skulle gerne blive frisket lidt op i løbet af sommeren :)











Cyklens data:

Fort TT Aero

Stel: Fort Aero TT (Alustel)

Forgaffel: Profile Design BDC

Bremser: Shimano Tiagra

Bremsegreb: Oval A700 alu

Fælge: Spinergy Rev-X og HED3

FD: Shimano 105, sort

RD: Shimano Ultegra

Skiftegreb: Shimano DA

Kranksæt: FSA 56t, sort Shimano 105 44t på sortlakerede shimano-arme.

Krankboks: DA

Pedaler: Shimano 105

Kæde: Shimano Ultegra

Kassette: Shimano (12/23)

Styr: Profile Design T2 Wing Base bar med Profile Design T2+ aerobar.

Frempind: Profile Design Hammer OS

Saddel: Selle Italia Flite TT

Saddelpind: BP Stealth Carbon Pro

Flaskeholder: Bontrager Speed Bottle, samt Profile Design aero drink rack (ikke på billederne), samt Xlab system (gl. alumodel) monteret bag sadlen med 2 Profile Design Stryke flaskeholdere.

 

Som tidligere skrevet vejer den i omegnen af en middelstor Volvo Stationcar fra midtfirserne, men så må jeg jo lægge min tillid til at motordelen har de ekstra hestekræfter til at kompensere for vægten ;)

 

...og må jeg i den forbindelse rette en tak til en arbejdskollega, der bestemt mente at den kun vejede 3 kilo!!

 

Lige et billede mere:

 

 

Skjern Å Running Challenge 2011 - JEG GJORDE DET SGU!!!!

Ja, jeg ved godt jeg skrev at jeg nok ikke var nået i mål, hvis ikke der var kommet opdatering om gårsdagens løb inden midnat, men jeg kom fra det i aftes i glædens ekstase :D

Men tilbage til starten.

Og dér stod min far og jeg klar lidt i halv tolv, lørdag middag. Der var lige sendt over 900 løbere afsted på 8,2 km-ruten 10 minutter før - sikke et syn!

Heppekoret, bestående af Sebastian, Astrid og min mor, stod klar inde på fortovet. Helle heppede med positiv energi fra arbejdspladsen :)

Og den var faktisk nødvendig. Jeg havde fået mig selv kørt lidt nervøst op. Men som Helle havde skrevet kort forinden, så havde jeg slet ingen grund til det - nok bare en lidt træls evne jeg har ;)

Klokken 11.30 lød startskuddet, og vel over 400 løbere møvede sig ud på 14,7 km-ruten. Jeg var temmelig spændt, for vi havde misset den fælles opvarmning, og jeg er - rent ud sagt - en kegle til at varme op, så...

Men afsted kom vi, mens solen bagede ned over Downtown Tarm. Det er en fed lyd at høre 400-500 par løbesko steppe sig vej hen ad vejen :)

Vi var hurtigt ude på åbent land, hvor der var masser af tid og - for mit vedkommende ganske overraskende - overskud til at nyde naturen og fuglesang og alt det der.
Jeg fandt hurtigt mit tempo, og ventede så bare på at finde nogen at bide mig fast i resten af turen.

Kort efter det første depot, kom vi ud i Skjern Enge (tror jeg nok det hedder). Et stort meget fladt markområde, hvor vi løb på en markvej, lidt oppe i niveau. Der blæste en middelhård vind, der gjorde det en smule køligt, men omvendt, så var det også bagende varmt når vi løb i læ.

Jeg fandt sammen med en anden løber, som holdt ca samme tempo som jeg. Måske jeg skal prøve at finde ham næste lørdag til Lillebælt Halvmarathon ;) Vi fulgtes i 5-6 km indtil vi atter ramte asfalt - SKØNT!!

100 meter inde på asfalten, i et hyggeligt villakvarter, havde nogle husejere fået den ide at lave et uofficielt væskedepot med integreret nedkøling i form af en havevander, der var vippet ud over vejen. Jeg har flere gange siden sendt venlige tanker til dem, både for den skønne kølende havevander og for væske :)

Umiddelbart efter, da jeg havde fået hældt en kop vand ned af ryggen, tog fanden ved mine ben, og jeg blev nødt til at sætte min makker med 2 km igen.
De sidste 2 km gik gennem forskellige villkvarterer i Skjern, inden opløbet på banegårdspladsen.
På den strækning lykkedes det mig at overhale ikke så få af de løbere, der havde overhalet mig inden for de første 3-4-5 km. Det giver nu godt på selvtillidskontoen ;)

Da jeg endelig drejede op mod Banegårdspladsen, var det en fornøjelse at høre musik og kommentatorsnak i højtaleranlægget. Der stod mange mennesker i målområdet og heppede, så det var en fryd. Det mindede mig helt om Tri i Hamburg :D

Jeg krydsede målstregen, med kræfter i overskud, i tiden 01:20:15. Det var gået meget bedre end jeg havde turdet håbe på. Så det var en fantastisk fornemmelse, helt igennem!!

Vel ankommet, og vel modtaget af Team Lundsgaards Cheersquad, stod den på vand, vand og så lidt mere vand, og bananer.

Ganske tiltrængt i den varme :)

Mit overskud efter løbet var faktisk overraskende, for jeg følte ingen umiddelbar træthed, men regnede emd at den nok skulle dukke op i løbet af dagen ;)

Så stod vi ellers klar igen og ventede på 2. del af Team Lundsgaard Running. Og efter små 20 minutter drejede han så om hjørnet og ud på hovedgaden i skarpt trav mod målstregen.

Og den blev krydset i tiden 1:40:00 - SÅDAN!!!!!!!!!!! :D

Oven på vores individuelle præstationer denne lørdag, tror jeg virkelig på at næste lørdag bliver en succes, når vi stavrer afsted ud på min første halvmarathon. Manner jeg glæder mig lige pludselig rigtig meget ;)

for et opsummere dagen, og arrangementet, så må jeg sige at det var særdeles veltilrettelagt.

Ruten var rigtig godt afmærket, og afspærret hvor det var nødvendigt.

Der var over 2000 startende løbere! En stor oplevelse :)

Det kostede en ordentlig omgang solbrændte skuldre og nakke. Men hvad gør det, når bare man har det sjovt ;)

En stor tak skal lyde til min far, for at tage imod opfordringen til at deltage og ikke mindst til Team Lundsgaards Cheersquad, Sebastian, Astrid, min mor, der desværre ikke selv kunne deltage på træningsuheld, og sidst men bestemt ikke mindst min dejlige forlovede, for moralsk opbakning og positiv energi - jeg elsker dig, skat!

Keep on running!

Snart går starten...

...til Skjern Å Running Challenge 2011.
Min far og jeg er klar (sådan da...). Min mor havde desværre et uheld i onsdags, og kan så ikke deltage.
Men i stedet tager hun sig af heppekoret, Sebastian og Astrid. Min dejlige forlovede er desværre på arbejde - ville ellers gerne have haft hende med til at vente ved målstregen :) Men det gør hun så i stedet næste weekend i Middelfart :D

Jeg vender tilbage med et review på dagens strabadser i aften - hvis ikke der er kommet en opdatering inden midnat, så er jeg ikke nået i mål endnu ;)

Så trillede den sorte kampvogn igen!!

Jeps, i dag skete det så. Enkeltstarteren kom op fra kælderens dyb, og bag i lastbilen ind på arbejde, så jeg kunne cykle hjem i det skønne vejr.

Det var en lang dag på job, når jeg nu vidste hvad der ventede til fyraften. Men klokken 13.05 satte jeg mig endelig på Fort'en og trillede afsted mod vest.

Uheldigvis var jeg kommet afsted uden hverken computer eller Garmin-ur, så jeg har ikke nogen præcise data på turen, men jeg tilbagelagde de 22 km på ca40 minutter, så jeg er ganske godt tilfreds :)

Og i morgen kommer så de nye stumper til Fort'en - man glæder sig en lille smule :)

Jeg regner så med at jeg på fredag - når jeg har fri - skal ud og løbe en lille tur (6-7-8km) inden det går løs i Skjern på lørdag, og i næste uge, skal jeg også satse mest på løb, med et par ture op til lørdag, hvor det store stygge halvmarathon venter.............! Hvorfor pokker gør man det???

Træningen sat på stand-by midlertidigt :)

Ja, trods fænomenalt vejr, kom jeg ikke ud og træne i dag.

Jeg havde tænkt at hive kampvognen op fra kælderens dyb og trille en eftermiddags/aftentur - så'en bare for hyggens skyld.
Men planen blev forpurret af den lille grå personsøger på bordet ved siden af sofaen, da den påstod at jeg skulle ud og køre med brandvæsenet. Den havde sgu ret...

...og sikken en omgang vi blev kaldt ud til - det gav mere sved på panden og fik pulsen noget højere op end hvad jeg kunne have forventet på cyklen...
Så cykel/løbetræningen må vente til tirsdag, tidligst - for morgen har jeg vagt.. så der bliver det højest til en tur på terassen - se tidligere indlæg ;)

Go' påske, y'all! :)

Ny stump indkøbt!!!!

Jeps, som overskriften så tydeligt siger, så har jeg netop bestilt lidt nyt til den sorte kampvogn :)

Så nu ser jeg frem til midt i n æste uge at modtage en ny Token Leather Comfort sadel i hvid, samt hvid ultra light styrtape fra BBB. Tror det vil bekomme cyklen rigtig godt :) Selvom vægten forøges med ca. 70g............ ;)

Den store klargøring!

Onsdag aften... påskeferie, Sebastian er hos sin far, Astrid sover(næsten hele tiden...), Helle sover også inden hun skal på nattevagt, og jeg...?

Jeg har været i kælderen; Cola Zero i dåsen, heavy på anlægget og en tri-cykel, der skulle gøres klar til 2011-sæsonen.

Henover vinteren har jeg gået og rodet lidt med at dekorere den lidt, så den kunne blive lidt mere spændende at se på, og her er så resultatet:

Der er kommet lidt hvide detaljer hist og her for at matche hjulene bl.a.

Deruover har jeg indkøbt en Xlab flaskeholder til montering bag sadlen.

Så kan jeg nemlig køre rigtig stærkt!! ;)

Den er stadig tung som en Leopard kampvogn, men den kører nu alligevel godt :)

Hvem gider tage stoffer...

...når man kan løbe sig høj?? Tirsdag aften sad min forlovede og jeg og talte om at jeg nok egentlig burde komme ud og løbe et par gange endnu, inden hhv. Skjern Å Running Challenge d. 30/4 og ikke mindste Lillebælt Halvmarathon ugen efter. Så jeg fik et lille puf af Helle, og fik mig rejst fra sofaen - den altid hårdeste del af træningen..... - og gjorde det hele klar - MP3, væskebælte (fyldt) og for første gang i år i korte bukser!!! Helle mente at jeg nok var nødt til at løbe 15km, når nu den halve marathon var så nært forestående...... 15 km?????? Min rekord var 12,7.... Men afsted gik det, og jeg tvang mig selv til at lægge ganske roligt ud, og prøvede en helt ny rute, der lagde ud med 4,5 km langs med hovedvej 15, der heldigvis var tyndt trafikeret (klokken havde også passeret 20.00). Efterhånden som jeg kom fremaf, kunne jeg mærke at jeg havde benene på min side, og det gav mig i den grad blod på tanden. Så da jeg rundede Videbæks byskilt igen efter 10km tænkte jeg at så kan jeg sgu ogås godt løbe 5 mere. Især når man sveddryppende, lungerne-ude-af-munden-prustende, drejer om et hjørne, og løber op gennem hovedgaden, øde, med gadelygterne tændt til tonerne af den allermest pompøse 80'er powerballade i ørerne - så gik der vist lige lidt Chariots of Fire i den :D Det hele blev rundet af med 3-4 små ekstra sløjfer rundt omkring rækkehuset, og til sidst en ekstra gang op og ned af flisegangen til hoveddøren, indtil jeg havde passeret de magiske 15 km!!!!! WUHUUUUUU :D Og ikke nok med at jeg havde løbet 15km - det var også på under halvanden time. Så undertegnede er ganske godt tilfreds med sig selv, og har nu igen virkelig mod på at gennemføre de to kommende løb. Og når de først er overstået, ja, så er der kun 2 uger tilbage til vores bryllup :D

Vagt er ingen hindring...!

Ja, bedst som jeg sad og havde ondt af mig selv fordi jeg ikke kunne træne pga weekendvagt ved Falck, mindede Helle mig om at jeg jo havde en hometrainer stående i kælderen - den kunne jo sagtens bruges på terassen.

Som sagt, så gjort. Med selskab af Astrid, der bestemt ikke ville spises af med at stå i stuen og kigge ud på far, der svedte som et svin, blev cyklen hevet frem, og "afsted" det gik.

På trods af undrende blikke fra de omkringliggende rækkehusvinduer, var det faktisk ganske fint. En god måde at træne på når man nu ikke kan komme ud på landevejen :)

...selvom jeg må indrømme at det var lidt hårdere end jeg havde regnet med... :)

Forbandede vagt....

Ak ja... så sidder man her og kigger ud på det bedste cykelvejr der har været længe - eller løbevejr, for den sags skyld. Lige hvad der skal til for at hive kadaveret op af sofaen og ud på cyklen. Men nej.... undertegnede har vagt hele weekenden, så jeg kan ikke tage nogen steder - jeg kunne selvfølgelig løbetræne - men det ville indebære at jeg skulle løbe rundt om brandstationen hele tiden - og så spændende er den sgu heller ikke at kigge på... :-/ Så jeg krydser fingre for at vejret holder herfra, så jeg kan komme afsted i morgen og i overmorgen osv. :) Stay tuned for more updates!